Dyr

Der er fasaner i forhaven, som hygger sig med solsikkefrø, jordnødder og hampefrø. Der skal også ekstra frø til, for vinteren tager lige en tur til med os - ned under frysepunktet og sne i næsen.

Vintergækkerne er gået i gips med foldede armene over kors i protest med udskydelsen af foråret.

Jeg er helt enig med vintergækkerne: Vi vil ha' forår nu!

 

Sisse har ikke haft det godt den sidste måned. Hendes nyrer virkede ikke længere, så i går måtte vi gå den tunge gang til dyrlægen med hende. Vi var hos hende mens hun sov ind.

Hvor jeg dog savner hende ... Men nu jagter hun mus og sommerfugle på de evige jagtmarker og har fået fred for smerter i kroppen.

 

Sisse nyder eftermiddagssolen "under fiskene".
Hvem vil ikke gerne være kat?

Jeg er gået i gang med en ihærdig drøftelse af spisevaner derhjemme.

- Hvor mange gange kan man egentlig spise i løbet af en dag?
- Skal man altid have madskålen stående fremme?
- Er det en forudsætning for trivsel, at maven er dobbelt så bred som skuldrene?

Vores kat har det med at dykke lige lovlig kraftigt i foderblandingen, så jeg har på det seneste haft en del drøftelser med hende, og opfordret hende til at holde lidt igen.
Imidlertid har hun pure nægtet, og jeg har derfor brugt ufine (ifølge katten) metoder og simplethen fjernet madskålen i perioder på flere timer samt hele natten.
Det har hun jo været nødt til at bøje sig for, men undser sig ikke for at bringe beslutningen op til drøftelse den ene gang efter den anden.
Og der er hun faktisk temmelig smart. Hun ved jo, at et tidspunkt, jeg ikke har lyst til at genoptage forhandlingerne er kl. 4 om natten.
Hvor ved hun det fra?
Dyr er faktisk ganske kloge!
Jeg er sikker på, at hun har lyttet med ved fjernsynet når 21-tvavisen kører og undret sig over, at overenskomstforhandlinger altid falder på plads kl. 4 om natten. Hun har så valgt at følge ideen op med en ihærdig mjaven direkte ind i mit venstre øre kl. 04.
De sidste to nætter har hun lagt yderligere trumf på. Da hendes forhandlingsoplæg ikke viste sig at blive besvaret, futter hun ud i haven og kommer straks efter tilbage med en mus, som hun giver sig til højlydt at gnaske i sig lige ved siden af min seng.
Så ku jeg lære det!

Men jeg giver ikke op!
Forhandlingerne fortsætter!

Det viser sig ved empiriske studier, at katte er klogere end hunde:
Man kan ikke få 8 katte til at trække en slæde gennem kold og væmmelig sne.

Modest og Jill har taget disse dejlige billeder. Se dem på Flickr. Det passer lige til min egen forårsagtige stemning i dag. Sneen tør i rekordfart, og musvitterne vimser omkring og kigger på skift efter larver i sprækkerne og undersøger redekasser for passende opholdssted.
Der er forår i luften!
Lige nu er alt snedækket, men lydene!
Det "lyder af forår" udenfor. Hør selv!
Musvitterne, kluk- og dryplyde af den smeltende sne.
Kan det passe, at lægger man en hånd på stammen af det gamle egetræ i haven, kan man fornemme safterne begynder at sitre, vibrere og stige?
Eller er det bare mig, der er gået i forårs-mode?

Sjældent har jeg da fået så meget skældud!
Og så endda i egen have.
Mellemste konstaterede, at den ene af vores stærekasser var faldet ned og lå på græsset under det store egetræ.
Stærene var ikke at se, men der var en stille puslen fra kassen.
Den måtte jo straks op igen. Måske kunne de reddes? Jeg turde ikke åbne kassen og kigge efter, om der var behov for førstehjælp. Låget er sat på med søm, og ungerne vil bestemt ikke nyde at få låget hamret i bagefter.
Bare op med kalorius.
Op med stigen, op med mig og op med kassen.
Så var der bare spændt venten....
Og se, der dukkede søreme en stær op, og den satte sig i egetræet og skældte mig så meget ud, som jeg sjældent er blevet det før.
Jeg ville jo bare hjælpe.

Nu er der rigtig gang i fodringen igen, og der er pip fra mere end én unge, så alt er nok såre godt. I hvert fald så længe jeg holder mig fra haven, for stæremor kan stadig ikke lide mig og mener jeg bærer det fulde ansvar for ulykken (hvilket jeg måske også gør, for det var mig, der åbentbart ikke fik den sat ordentlig op i sin tid).

Der er blåmejseunger i det gamle træ. Når man kradser forsigtigt med en negl neden for hullet, kommer en masse små næb til syne. "Bare fyld helt op" tror jeg de pipper.
Klik på billedet, så får du det i en større udgave.
Nu bliver det nok lige nødvendigt at sikre hullet mod en listig kattepote. Sisse elsker fugleunger ... de knaser så dejligt!

Der er kommet et noget søvnigt pindsvin i vores have. Det er vist lige vågnet.
Først troede vi, at det var helt groggy efter en eftermiddagslur på 5 måneder, men i dag kunne vi konstatere, at det kun havde 75% af de ben, vi normalt forventer pindsvin har.
Så er det jo ikke så sært, at det har en gakket gangart.
Faktisk havde jeg helt afskrevet det, for det lå helt slapt på græsplænen i eftermiddags, men behjertede børn gav det kunstigt åndedræt i form af kattemad og mælk i en tallerken.
Det hjalp!
Nu er det lidt mere kvikt, men har selvfølgelig stadig en gakket gangart.
Jeg er noget spændt på, om det kan klare sig uden jævnlig tilførsel af kattemad fra Sisse's skål.
Mon der er nogen, der har erfaring i tre-benede pindsvin?