Musik

Anders B inviterede til koncert med Sinne Eeg og hendes drenge. 

Det var en fantastisk koncert, hvor der blev grinet og grædt og hun sang så englene blev helt misundelige.

En fantastisk oplevelse!

Vi lyttede med stor begejstring til Klüvers Big Band og Sinne Eeg i torsdags. Tænk hvor en ganske almindelig torsdag kan blive til noget helt fantastisk!!

Sinne Eeg kan helt klart andbefales! 

Når man når de 50 er der mange mænd, der får aktiveret et drengerøvs-gen, der får dem til at gøre mærkelige ting.

Det er naturligvis noget, der sker uden at manden selv har nogen som helst skyld eller indflydelse, det er en naturkraft, der må adlydes.

Nogen køber en motorcykel, andre skifter deres kone ud med en yngre model. Jeg selv er nødt til at købe en elektrisk guitar. Jeg har godt nok haft én for mange år siden - den hed "skinken". Den havde form som en skinke og jeg lavede selv enkelte forbedringer på den. 

Nu er der imidlertid frigivet drengerøvshormoner i min krop, og jeg er nødt til at købe en rigtig Gibson Les Paul SG Special. Det var sådan én mine helte spillede på: Pete Townshend og Eric Clapton.

Det bliver bare så stort  

Paul Simon er nu dejlig!

 

Ungerne sagde det godt nok.

Men alligevel var det en overraskelse.

Rock i Holstebro er ikke et kulturelt arrangement, det er en havefest, en drukfest med musik. Hvor blev der da bare drukket igennem. 

Nå, nu er jeg ikke snerpet og da jeg først var kommet mig af overraskelsen skulle jeg da også have en øl. 

Men det var da lidt tyndt - var det ikke? Er det lyst øl, de serverer? Eller er Royal bare sådan lidt tynd i det?

Nå, Gnags var i hvert fald ikke tynde, det var "fede rytmer" fra dengang jeg selv gik i gymnasiet. Peter AG leverede varen!

Der var nogen, der havde et skilt med teksten:

Når jeg bliver gammel

Vil jeg være som Peter A G

Det vil jeg også!

 ... men helt så godt blev det nu ikke.

Vi var til koncert med Lillian Boutté, som jo ellers nok kan levere varen, men denne gang gik det galt. Den stakkels dame havde slået sin hånd, og på trods af besøg på alle landets skadestuer, var der smerter og pine i hånden, så hun var slet ikke oplagt.

Hun leverede en 70% præstation, som hun sagde, og havde det ikke særlig godt med det. Derfor lovede hun at komme tilbage og levere en 250% præstation senere, når hendes hånd var i orden. Og så aflyste hun ellers resten af sine koncerter og tog hjem til New Orleans.

Som det fremgår af nedenstående, kunne det ellers have været rigtig godt.

Ok, Holstebro Sognekirke er måske nok ikke det helt rigtige sted for en koncert med hende. Jo hendes stemme er pragtfuld i kirken. Rumklangen understøtter den virkelig. Men orkestret .... og især trommerne ... de har altså ikke gode vilkår i voldsom rumklang.

Men det er helt sikkert: Næste gang hun kommer til Danmark, stiller jeg op igen! Hu er et livsstykke!

 

Sentimental fredag, hvor Keane sætter musik og billeder til skyet vinterdag.

Er der noget der rykker til en koncert, så er det Big Fat Snake!
De er et fremragende koncertband!
Det kan godt anbefales at bruge en aften i en koncertsal nær dig, hvis disse dejlige drenge kommer forbi!

"Bon Soir for fa'n"



Og hvem var Max Bjævermose egentlig? Er det ham der synger her?
Eller er han i virkeligheden en belgisk opfindelse, som har noget med forsikringsverdenen at gøre?

Sammenbidt spillede de sig igennem første sæt. Efter pausen var de tøet lidt op.

Det plejer at være rigtig godt at høre ung jazz på Cafe Utopia. Godt nok er det sjældent de helt store personligheder, der møder op. Det er snarere studerende fra musikkonservatoriet eller fra det lokale jazzmiljø i Holstebro. Men det der mangler i teknisk ekvilibrisme pler der så til gengæld at være kompenseret for i glæde ved at spille, lys i øjnene og lyst til at fortælle en historie.
Og det at fortælle en historie med sit instrument giver så mange dejlige oplevelser. På Cafe Utopia sidder man tæt på. Meget tæt på. Man kan godt risikere at få guitarens hals i hovedet eller få lidt sovs på tøjet, når saxens mundstykke skal blæses tørt.
Denne gang var der ikke helt så meget liv over de 4 drenge fra Flat Earth Society. Men pausen hjalp. I andet sæt var der lys i øjnene, og de numre som guitaristen havde skrevet havde de herligste rytmebrud, der lige fik os til at kigge op og ud at sidde på kanten af stolen, mens foden fulgte stortrommen.
Flot afslutning!
Fra sammenbidt jazz til medrivende rytmisk jazz.

Det er slet ikke mig, det der med at skulle stå for underholdning til en firmajulefrokost. Jeg vil meget hellere sidde og nyde at andre underholder mig! Som når jeg sidder på Café Utopia og svømmer hen til fortrolig og nær musik.
Men i aften skal jeg underholde, og valget er faldet på en musik-quiz.
Briste eller bære må det! Nu skal der quizzes!
Afdelingen deles op i to hold. Der køres quiz i tre runder. Den første, hvor man skal gætte noget musik, der bliver spillet på et anlæg. Lidt kommentarer pepper det op og sætter liv i runden.
Næste runde er den hurtige runde. Det gælder om at markere hurtigst muligt med et trut-horn! Svarer man forkert går pointet til det andet hold.
Sidste runde er "gør det selv-runden". En kort beskrivelse af en børnesang bliver fortalt, og så er det bare om at gætte! Det hold, der først rejser sig og synger første linje af børnesangen har vundet.

Jeg håber det bliver godt. Der skal to til tango - jeg skal være god til at præsentere og sætte liv, og gæsterne skal bidrage med grin og gæt.

Krydser fingre!

Fruen har jo endnu engang vist sig som den største i vores hjem inden for paratviden og ufattelig præcis hukommelse på vores danske sangskat.

Indlægget om flytteplaner i en fløjlsblød aften indeholdt en henvisning til sætningen: "Fuglen må fælde, ellers fløj den ej så let". En hurtig undersøgelse over kartoffelsalaten her til aften gav bonus.

Det var N. F. S. Grundtvig, og sangen hedder "Skyerne graaner, og Løvet falder".
Den er smuk, og har stadig gyldighed på tværs af mange generationer

Som en ekstra service til Allan bringes her digtet i fuld udstrækning.
Allan er selv digter, og er måske (ånds)beslægtet med gamle Grundtvig?
Hvem ved?

Skyerne graaner, og Løvet falder,
Fuglene synger ei meer,
Vinteren truer, og Natten kalder,
Blomsterne sukke: det sneer!
Og dog bære Blus vi med Glæde!

Vinteren kommer, og Sneen falder,
Blomsterne visner i Muld,
Isen optøes ei af Graad for Balder,
Taarerne stivne af Kuld!
Og dog bære Blus vi med Glæde!

Soelhverven kommer og Bladet vendes,
Dagene længes paany,
Soelskinnet voxer, og Vintren endes,
Lærkerne synge i Sky;
Derfor bære Blus vi med Glæde!

Aarene skifter af Gru for Ælde.
Skjaldene give dem Ret,
Fuglene alle hvert Aar maae fælde,
Ellers de fløi ei saa let;
Derfor bære Blus vi med Glæde!

Fuglene flyve som Vind paa Vinger
Let over vildende Hav,
Skjaldene flyve, som Rimet klinger,
Glat over Slægternes Grav.
Derfor bære Blus vi med Glæde!

Hjerterne vakle, naar høit de banke,
Drages til Fuglenes Spor,
Lyset dog seirer, den mørke Tanke
Flygtende synker i Jord;
Derfor bære Blus vi med Glæde!

Psalmerne klinge, og Klokker kime,
Spotte med Sneen ved Jul,
Vinteren maa sig med Vaaren rime,
Smelte for Solen i Skjul.
Derfor bære Blus vi med Glæde!

Troende Hjerter i Vinterløbet
Føde den liflige Vaar.
Trykke den til sig i Barne-Svøbet
Med et lyksaligt Nytaar.
Derfor bære Blus vi med Glæde!

Bethlehems-Barnet i Krybbe-Rummet,
Det er den evige Vaar,
Troende Hjerter det har fornummet:
Jul giør lyksaligt Nytaar.
Derfor bære Blus vi med Glæde!

... at der pibler en tåre.
Men det gjorde der i dag, da Pillow spillede det sidste nummer.
Jeg blev på sælsom vis berørt, da de spillede det sidste nummer, La Seine.
Dels den gode historie om, hvordan han fik fat i den gamle, ungarske violin, dels den smukke sigøjneragtige indledning til La Seine.

Koncerten var en humørbombe, en fremragende udført, lystigt kommenteret søndagscharme.
Klik her for at se et uddrag fra koncerten.


Nu er der brændstof til mindst én uges arbejde

Nej, hvor er det altså dejligt at kunne spadsere ned til musikteatret og lytte til dejlig jazz!
Birgitte Laugesen er sløret på billedet, men i virkelighedens verden var hun meget skarp! Hun nævnte, at Klüvers Bigband er Danmarks bedste, og det tror vi på nu

I dag er der dømt frokostjazz med Pillows!

Af sted vi gå i højt humør!!

Asbjørn (en ven af familien) har instrueret og spillet hoverollen i en video på YouTube. Det er et skoleprojekt, og det er hans debut som instruktør. Jeg er faktisk ret begejstret for den. Den rører ved noget.
Nu vil jeg afholde mig fra at anmelde videoen - det er jeg vist ikke lige den rette til, bare nøjes med at konstatere, at et 12-tal er velfortjent
Tillykke med det!

Og, nå ja, så er det jo også ældstes debut på YouTube. Tror jeg.
Kan du finde ham?



Kig selv med i "Dit Fald":

Heine Hamborg underholdt os med viser og hyggelige anekdoter på Café Utopia i går aftes. Det var en hyggelig aften, og det er altid dejligt at møde nogen, der "brænder for" musikken.

Det bedste var faktisk det engagement, han lagde for dagen. Han holdt virkelig af sin musik, og det kunne fornemmes ud over scenekanten. 

Som så ofte før havde vi fornemmelsen af, at være de eneste, der ikke kendte kunstneren inden. Ok, godt nok havde vi lyttet til musikken om eftermiddagen inden, så vi vidste lidt om, hvad det var. Men vi havde helt klart fornemmelsen af, at de andre gæster var familie eller naboer til fyren med guitaren.

Ikke at det gør noget. Men det undrer alligevel lidt...

Er vi så forvænt med levende musik?