Dejlige ting

Britt har købt endnu et billede. Billedet hedder "Faret vild" og er malet af Kenneth Agerbo. Det hænger rigtig flot lige der hvor Britt guider kvinden videre frem i stormen med sin klarinet.

Billedet her er taget med min telefon. Det er så svært at tage gode billeder af billeder, for lyset reflekteres i den fernis maleriet har som overfrakke.

Det er det 3. maleri Britt har købt inden for den seneste tid. Jeg er bagud!

Nogen forslag til kunst som kan hjælpe Britts dame med at finde vej?

 Så har Britt fået sig en ny bil! Er den ikke sej?

Jeg har bestilt en Roomba. Slut med at rende rundt i hælene på støvsugeren

Nu håber jeg så vores kat kan lide den lige så meget som hende der i YouTube kan. Jeg kan se i Computerworld, at robotter overtager mere og mere af vores liv. Nu har vi så fået den første iRobot inden for dørene. Jeg håber hun er til at tale med.

Britt har været så heldig at få et billede. 

Teksten er "Undersøgt Eksponeret Elimineret"

Vi er rigtig glade for det.

Vi købte det nede på Café Utopia, stedet hvor de "ikke er så tossede endda". Vi havde haft det i kikkerten i et stykke tid, og da jeg så - på udstillingens sidste dag - inviterede Britt på frokost derhenne skred vi til handling. "Det der billede derhenne, er det stadig til salg?" Og svaret var prompte: "Jo da! Kender I prisen? Nå ikke? Så bliver I overraskede!"

Og så smuttede hun hen og satte et "Solgt" skilt på det og forkyndte for alle andre i cafeen, at nu var det solgt og at kunstneren - Tove Hedevang Frederiksen - ville blive rigtig glad. 

Imens sad vi så og funderede over, at vi åbentbart allerede havde købt billedet, og til en pris som vi ikke kendte men som ville overraske os enten den ene eller den anden vej.

Det er altid en oplevelse og en fornøjelse at besøge vores lokale café.

Prisen, nå ja, han var meget billig.

 

 Tina har omme i London så mange smukke godnatbilleder. Et af de senere viser en smuk solnedgang over Themsen. Bare at se billedet med det glitrende vand bringer fornemmelser af vind, der løjer af og ro der stille indfinder sig i sjælen.

Jeg har min egen Themsen tæt på vores hus. At gå ned til åen og se ud mod vest, høre mursejlernes sørgmodige skrig og køernes brølen - det giver præcis den samme fornemmelse af andagt.

Tak for de smukke billeder Tina, jeg kvitterer med et stykke vestjylland.

Jaaaaa, jeg fik en sabel af Britt i fødselsdagsgave! 

Jeg måtte jo straks hen i Spar efter en flaske russisk champagne, så sablen kunne testes. Det er en sabel fra Napoleons hær, så dens egenskaber ud i elegante festforberedelser turde være uomtvistelige. Og se, den kunne jå åbne en flaske russisk så elegant!

Skål!

 Stakkels "Den Lille Røde". Den var uheldig og mistede grebet om fronthjelmen, da Britt kørte rask af sted på hovedvejen mod Holstebro.

Heldigvis skete der ikke noget med Britt, men bilen har det bestemt ikke godt.

Mon Lærerstandens Brandforsikring kan trylle den pæn igen?

Vi håber....!

Der rodes og graves, men mon ikke det kommer til at spille max bas inden det er forår?
De gamle træer ned til åen er væk, og der kommer fliser og mulighed for at sidde og kigge drømmende på åens vand.
Nu mangler vi bare lige, at Føtex' parkeringsplads bliver omdannet til et dejligt torv, måske med en café eller to.
Hvor er det dejligt, at vi ikke længere vender ryggen til åen, men bruger den som et midtpunkt i en samlet oplevelse af en smuk by.

Er det her ikke bare herligt:

Back in her thirties, one by one, all of Gloria's other powerful emotions had gone out to get a pack of cigarettes and had never returned. Only anger remained.

Jeg læser The Gum Thief af Douglas Coupland, og jeg smager henrykt på hver eneste sætning.

Uhm!! 

Er der nogen, der føler sig alene, er det rart at vide, at der er engle, der passer på og sørger for at alt bliver godt.

Til alle, der måtte trænge til det bringes her Jim Brickmans dejlige sang: Never Alone.

I går var vi til fernisering i Herning, hvor de åbner en ny Asger Jorn udstilling. Udstillingen blev åbnet med obligatoriske taler fra museumslederen og museumsformanden, der skiftedes til at klappe hinanden på ryggen. Da det var overstået blev det mere interessant, da Asger Jorns søn holdt en tale og fortalte nogle underholdende anekdoter om farens snurrige måde at vende tingene på.
Bl. a. historien om "ikke at være afhængig af en flæskesteg"
Asger Jorn var på Læsø for at male, og sønnen blev sendt i byen for at købe en flæskesteg, for Jorn trængte til at "få fedtet gummerne". Det var en rimeligt stor flæskesteg, der blev returneret, og Jorn stirrede irriteret på størrelsen af stegen og udbrød: "Jeg hader at være afhængig af en flæskesteg!"
Og der var anekdoten om de lyserøde farver i hans serie af abstrakte malerier. Sønnen Troels blev hidkaldt for at kommentere striben af malerier, og i stedet for at sige sin mening spurgte han, hvorfor der var så meget af den grimme lyserøde farve?
Jo, sagde Jorn, ser du, i malerier skal der jo også være plads til de grimme farver.

Endelig åbnede Morten Grunwald udstillingen, som han har bidraget til med det nok smukkeste maleri. Månen, med uhyrerne omkring.
Hvor må det være en skræmmende verden, der omgav Asger Jorn. Alle de uhyrer ...

Jeg er en heldig kartoffel!
Mit gamle Ixus er begyndt at skramle, når linsen køres frem og tilbage, så søreme om der ikke lige pludselig dukkede et nyt Sony Cybershot op i min lomme
Det tager jo gode billeder, og skærmen er dejlig stor, hvilket gør det lidt nemmere at hitte rundt i menuen.

Helt ærligt ... jeg føler mig lidt forkælet...

Iduna har bedt om et billede af den nye lampe. Det følger så lige her:


Vi har endnu ikke helt fundet ud af , hvor den skal hænge, så lige nu hænger den til beskuelse i et hjørne af stuen.
Den giver ikke så meget lys, så måske skal den slet ikke bruges over sofabordet.
Men det lys, den giver om aftenen er ganske varmt og dejligt.
Se selv:

Lampen sender et varmt og dejligt lys ud og farver væggene med sin helt egen dekoration.

Jeg har forsøgt mig med en online-auktion.
Jeg ved ikke, hvor hledig jeg har været - det får jeg at se i morgen.
I jagten på en ny lampe til sofabordet stødte jeg på Louis Weisdorfs flotte konkylie, som han designede til Tivoli. Faktisk skule de stadig hænge der. Det må jeg lige tjekke næste gang jeg kommer. Og om der evt. skulle mangle en...
Men i hvert fald fandt jeg en konkylielampe på auktionens katalog på nettet.
Straks bød jeg på den.
Jeg blev umiddelbart efter overbudt.
Og se om det ikke endte med at jeg havde trykket 800 kr. for en gammel lampe!!!
Hvad tænkte jeg dog på?
Jeg har kun et sølle foto af den på auktionen. Er den laset og elendig? Skal der sys et nyt betræk til den?
Jeg ved godt, at en ny lampe ville koste en formue (målt mod mine lommepenge) men alligevel - 800 kr for en lampe, der måske viser sig at være i helt elendig tilstand....!
Jeg frygter det værste.
Men lad os nu se. I morgen henter jeg lampen, så bliver der lys over land

Det lykkedes!
Ikke bare at blive indehaver af det dejlige billede som Tina Aagaard har malet, for faktisk fik vi også billedet "Under himlen træerne" med hjem.
Jeg er et heldigt asen!
Britt og jeg kørte til Ålborg og besøgte Tina, som viste os sine dejlige billeder. Hun kan godt lide grønt! Lige præcis også min yndlingsfarve.
Og der var hyggelig snak og diskussion af de spændende billeder, som helt tydeligt er blevet malet med en pensel, der er direkte forbundet til Tinas hjerte.
Hvor var det dejligt at tale om billederne, og fornemme, hvordan der er lagt følelse og kærlighed i hvert enkelt.
Det grønne billede, som vi kom efter skuffede ikke, så det fik vi med. Det mørke og "tætte" billede af træer, mose og alfer kunne vi heller ikke stå for, så det "kom vi til" at tage med også.



Så er det jo altid spændende at se, hvordan farverne passer ind i stuen.
Det er bare perfekt!
Selv om stuen ikke indeholder mere end en sofa, kan vi se at farverne passer perfekt til gulv, vægge, møbler og os selv!

Tak Tina!