Uddannelse

Se det var jo interessant. SFI som laver den ene perle af en undersøgelse efter den anden, har fundet ud af, at kønsrollerne trives storartet i børneopdragelsen i dagens Danmark.
Og DR som bringer resultatet til torvs i denne artikel, fokuserer på at drenge ser tv og piger gør rent.
Det er jo slet ikke det, der er det interessante i SFI's analyse.
Det interessante er den måde opdragelsen foregår på.
Drengene får ordrer.
Pigerne bliver inddraget i en dialog.
Det er da en væsentlig forskel!
Drenge får besked på, at de skal være hjemme kl. 22 om aftenen, og er de ikke hjemme bliver de ramt af en negativ sanktion, de får fx fradrag i lommepengene, hvis ordren ikke efterkommes.
Pigerne får større ansvar og indgår i stedet i en dialog om, hvad der vil være hensigtsmæssigt hvad angår hjemkomsttidspunkt.

Der er da en verden til forskel på de to opdragelsesmønstre!

Der er ingen tvivl om, at drengene får sat de grænser, som store dele af den højtråbende befolkning hævder, at vores børn har så stort behov for.
Men jeg er nu mere tilhænger af den opdragelse, pigerne i højere grad udsættes for.
Der handler det nemlig om at tage ansvar. Der er da langt bedre end at få udstukket grænser.

Og hvad er det så egentlig for mennesker vi får ud af at have den "ordrebaserede" opdragelse i stedet for den "dialogbaserede"?

Så er der studenter!!
Hurra!!!
Tillykke Sarah og Anders!

Vi besøgte yngste på efterskolen i lørdags. Der var fremlæggelse af resultaterne af deres projektuge, og vi fik fremvist en bæredygtig mobil-oplader. Et antal solceller var koblet på min gamle telefon, og hvis der ellers var lys nok, ville telefonen blive ladt op.
Imidlertid var der ikke lys nok.
Hvis man lægger solcellerne på en overheadprojektor er der næsten lys nok til at mobiltelefonen kan oplades
Det er nok ikke så bæredygtigt, for jeg tror at ohp'en bruger væsentligt mere strøm end min oplader

Og der var tale, og der var gymnastikopvisning og alt var såre godt!

Der var også en samtale med "klasselæreren" der næsten havde forberedt sig på samtalen og som derfor måtte finde sig i at fruen pirrede lidt til deres opfattelse af kvalitet på skolen.
Af de tre efterskoler vi kender, er det den der med størst ihærdighed sender eleverne hjem i weekenderne. Og vi undrede os over det, idet en stor del af efterskolernes styrke netop er det fællesskab, der dannes og udvikles i weekenden. Det er her, der er mulighed for aktiviteter, der ikke er lagt i faste tidsmæssige rammer. Det er her, man kan flette fingre eller fordybe sig i en fodboldkamp. Læreren (den stakkel, for vi kan virkelig være stride) sprællede og var ikke forberedt på denne kritik. Men vi mener jo faktisk, at skolen ville stå sig bedre, hvis de tænkte lidt mindre som en "forretning" og lidt mere med hjertet.
Hvis de brugte flere lærertimer på samvær med børnene og i højere grad stillede skolen til rådighed for de unge i weekenden ville det koste noget i den anden ende. Det er ubetinget den flotteste skole, jeg har set. Nye flotte bygninger! Kvalitet!
Men er prisen, der må betales for en flot skole ikke også høj?

"VGI - Filme fedt" er det tag yngste har på sin MSN for tiden. VGI er efterskolen og yngste er hjemme på kort besøg efter nogle "fede" uger på VGI.
Det var vist et godt valg.
Det første månedsbrev er også dukket op. Alle er tilfredse - næste alle.
En enkelt er sendt hjem pga psykiske problemer.
Der er tydelig forskel på denne skole og de øvrige skoler, vi har haft med at gøre. Mens Rovvig og Hammerum ikke gav op, når en elev havde problemer, men kæmpede sammen med eleven om at finde en løsning på problemerne, er VGI en luksusskole for velfungerende børn. Der er (så vidt jeg kan vurdere på dette stadig væk lidt tynde grundlag) ikke samme vilje til at rumme unge mennesker med problemer. Det være sig misbrug eller psykiske problemer. Skolen har et elevgrundlag af dygtige og velfungerende unge mennesker. Det giver dem en masse muligheder som de andre skoler ikke har, men det giver også et glansbillede af verden, som måske ikke er helt korrekt?
De unge har brug for tryghed, men har de ikke også brug for at blive udfordret?
Netop på efterskolen er det fint at ikke alle er ens.

Og ja, billedet er fra Vivild, men ikke fra i år
Se flere billeder her.

Hvorfor egentlig gå på efterskole?
Er det fordi man ønsker at opleve naturen sammen med andre unge?
Fordi man vil prøve sin krop af med windsurfing, sejlads og klatring?
Fordi man ønsker at bruge et år i fællesskab med andre unge med gang i den?
Fordi man synes at det er hyggeligt at lave fis på gangene og godmodige drillerier?
Fordi det er hyggeligt at kysse om aftenen nede ved fjorden?

Eller mon det er fordi man vil hellige sig bøgerne og få den bedst tænkelige karakter ved folkeskolens afgangsprøve?

Nu er mellemste hjemme efter en uges vildmarkstur i Sverige med skolen. Der skal lige hentes tøj til den sidste gallafest inden sommerferien starter den 30. juni. Det har været et godt forår, og han er allerede klar over, at han kommer til at savne skolen med alt hvad den indebærer.
Det er klart, at spørger man mellemste, hvad et efterskoleophold handler om, så er det ikke høje karakterer.
Hvilket han jo så også sørger for at dokumentere

Og det er helt fint.
Vores mål var at sikre selvstændige og glade børn. At de er mennesker, der kan klare sig selv i en verden i (ikke konstant men stigende) forandring.
Modenhed kan ikke måles i karakterer fra et skolesystem, men i antallet af udfordringer, man klarer med succes.
Så 7 i fysik er helt fint

Mellemste er på Rovvig Efterskole, og det var rigtig dejligt at deltage i forældre-arbejds-lørdagen, hvor vi lavede et slæbested til Megin-jollerne.
Det var en stor fornøjelse af deltage - det kan jo ikke være andet, når de unge mennesker i den grad går og hygger sig sammen. Der var en rigtig god stemning mellem eleverne, og det var tydeligt, at de i fællesskab med lærerne har en rigtig god forudsætning for at gøre dette til et år, de vil huske.
Og så var det jo også dejligt at tale med fædre i overall's og mødre med malerpensler og - måske især - at banke drengene i rundbold!!

Så er mellemste ekspederet bort!
Det bliver et dejligt år for ham - det er jeg sikker på. Der er gang i den, og lærerne ser ud til at være friske på at give de unge al den inspiration og alt de ansvar, de overhovedet kan bære.
Sådan skal det være!
Som den store chef sagde i sin velkomst, er der mange holdninger til, hvad der skal fokuseres på. Regeringen ønsker, at de skal kunne klare sig godt i Pisa-testen. Lærerne vil gerne have, at de styrker de sociale færdigheder. Forældrene vil gerne have styrket modenheden og selvstændigheden hos de unge. Forstanderen vil gerne undgå bøvl. Hvad med de unge selv? Der findes vist ikke et svar, som repræsenterer dem alle. Men de så alle lidt spændte, betuttede og forventningsfulde ud, da vi tog afsted derfra.
Nu starter hverdagen.
Med 2 ugers introduktion til hinanden, til fagene og til hverdagen. 70 mennesker i samme båd.

I morgen tager mellemste på efterskole. Han har valgt Rovvig Efterskole. Den ligger i et hjørne af Mors og har naturoplevelser som tema. Det, der i første omgang solgte billetter var udspring i Limfjorden fra Aggersundbroen. Det lyder både spændende og farligt.
Så i morgen tager han bort, og vi ser ham først igen om længe...
Da ældste tog på efterskole, blev familien en anden. Man fungerer simpelthen anderledes, når man er 4 i stedet for 5. Hver især sætter vi vores præg på hverdagen, og når der mangler én mangler der noget. Men det giver også mulighed for at andet kan blomstre op, så det er ikke bare et savn, det er også muligheder.
Lige nu snegler lørdagen sig afsted. Er der noget, der er glemt? Hvordan er værelseskammaraten? Hvordan skal det hele gå...???

Så blev det 25 år siden, jeg trak et eksamensbevis fra Åhus Katedralskole. Fredag var jeg til jubilæumsfrokost og se - hele 4 fra klassen var mødt op
Ikke imponerende, men dog noget. Og så var der to fra c-klassen, som jeg på ingen måde kunne genkende. Jeg har nok været én af de største ignoranter på skolen, hvad angår mine medstuderende.
Nå, men hyggeligt var det.
Som eneste repræsentant fra Herreklubben måtte jeg jo fortælle om, hvor de andre herrer var henne i verden og hvordan de havde det.
Faktisk var Mikael næsten med, idet jeg havde dagens eksemplar af weekandavisen med med en artikel skrevet af Mikael.

Det var sjovt at se de andre, og jeg synes man kan trække noget, der ligner en ret linie fra dengang til nu. Dem, der var tilfredse med situationen dengang er også glade og tilfredse nu, mens dem, der havde det svært under uddannelsen gør indtryk af stadigvæk at have det svært og ikke helt kan finde sig til rette.
Mon det ikke afspejler noget generelt her? Mon ikke vores evne til at finde os til rette i ungdommen til en vis grad viser, hvilke muligheder vi kan anvende resten af livet?

Jeg glæder mig til om 5 år! Måske kommer der flere end 4 ...

Det er altid træls at skulle til et forældremøde indkaldt med det ene formål, at få en lærer til at indse, at undervisningen skal lægges om, hvis eleverne skal få noget ud af undervisningen.
Jeg kan jo bedst lide, når tingene går godt, og der ingen konflikter er.
Men en ulyksalig test i biologi (som viste et gennemsnit på under 5) og elevernes fejlslagne forsøg på selv at råbe læreren op gjorde mødet til en nødvendighed.
Og faktisk lykkedes det at få en god snak, hvor de personlige følelser (som der jo er mange af) holdt tilbage. Det saglige blev drøftet:
- undervisningen skal bære mindre præg af forelæsninger
- den tunge del af klassen skal inddrages mere i form af praktiske øveleser eller lignende
- elevernes ønske om dialog om undervisningen skal tages alvorligt og genoptages og sidst men bestemt ikke mindst:
- læreren skal tage initiativ til en fornyet drøftelse i klassen om undervisningen, så man kan få truffet nogle gode aftaler på et nyt grundlag.
Vores opgave som forældre var så at gå hjem og fortælle dette til de unge mennesker og anspore til at læreren får en ny chance til at gøre undervisningen god og relevant.
Nu sidder vi så og håber, men ved at det er svært for skolen at opfatte elever i 7. klasse som mennesker og ikke som børn, man kan "håndtere" som man vil.
Men kampen for respekt for mennesker er vigtig og vi vil holde skolen fast på de aftaler vi indgik.