
Når man sidder og spiser pizza sammen med en nysgerrig knægt på 7, kan man lære en del om livet, hvis man ellers får stillet nogle gode spørgsmål og lader være med at grine ad svarene.
I går sad jeg over for Anders, som sad og kiggede på den lille, søde abe, som vi havde givet Sarah.
Anders: Vi var også aber engang.
Sarah: Jo, før vi blev mennesker var vi aber, men det er mange, mange år siden.
Anders sad lidt og tyggede på den, og så var det jo, at jeg ikke kunne lade være med at forfølge emnet. Anders er en eftertænksom lille fyr, og der var et spørgsmål, som jeg ikke kunne lade være med at provokere ham med.
Henning: Ok, vi var aber engang, så blev vi mennesker, men hvad vil vi så blive bagefter? Hvad er næste trin?
Og så var jeg jo ret sikker på, at han var sendt til tælling, men han om stærkt igen.
Anders: Vi bliver til sjæle!
Ok, så var det mig, der sad og tyggede lidt på den. Taler vi om udryddelsen af menneskeheden som følge af misbrug af jorden? Eller er det simpelthen næste trin i udviklingen efter bedste Dalai Lama recept?
Han kunne jo se, at jeg var sendt til tælling, så han fortsatte:
Anders: Sjæle er oppe i himlen hos gud. Der findes også spøgelser. De er her på jorden.
Og jeg kunne jo ikke dy mig for at drille lidt igen:
Henning: Så forskellen på sjæle og spøgelser er højden over jorden?
Men jeg fik straks svar på tiltale!
Anders: Nej, der er også andre forskelle. Spøgelser kan lide at skræmme mennesker. Det gør sjæle ikke.
Så var jeg jo sat skakmat og koncentrerede mig derefter om min pizza.
...
Hvor er det dejlig når de unge mennesker gider at svar os gamle vrøvlehoveder!