Hvad tænkte de egentlig på?

Hvorfor er der egentlig 7 dage i en uge?
Det er da slet ikke logisk. Begrænser det ikke kreativiteten?
Hvad forestillede de sig egentlig, de første mennesker, da de sad der i baren og snakkede sammen efter den første dag?
Hvad talte de om, da de skålede og blev enige om, at den skulle hedde mandag?

Og blev de egentlig ikke overraskede, da de vågnede næste dag, var der en helt ny dag. Aldrig brugt før! Uanede muligheder for at skabe noget nyt og dejligt! Sikken en følelse!
Om aftenen sad de igen i baren og talte om, hvad de havde brugt den anden dag til, og de valgte så at kalde den tirsdag.
På den måde gik en uges tid.
På den 8. dag gik det galt!
Her valgte man at genbruge det første navn - mandag! Hvordan kunne det gå til? Hvad drøftede de i baren den aften? Hvorfor introducerede de en cirkelbevægelse, i stedet for en linær opfattelse af tid?
Nu gik det jo lige så godt, hver ny dag var virkelig ny, men efter den 7. dag valgte de at dagene gentager sig selv. Det var en fejl, det kan vi se nu.
Hver dag er en ny dag, og ikke bare en kopi af en vi brugte i sidste uge.
Var sproget så fattigt, at de mente ikke at kunne finde på flere navne, da de havde navngivet "søndag"? Måske.
Ønskede de virkelig at introducere en cirkelbevægelse i tid, eller manglede de bare navne?
Man fornemmer en frustration bag dette valg, og måske var det denne frustration, der resulterede i at man slæbte tunge sten tværs over England for at bygge StoneHenge eller stable lige så tunge sten op i pudsige pyramideformer i Ægypten?
Vi ved det ikke, men vi må leve med de beslutninger de traf i baren for tusinder af år siden.

Glædelig fredag!