
Den 21. august drager jeg af sted mod staden, svøbt i et ICtog og parat til at slå lyttelapperne ud.
Der er forsvar af PhD-sagen: "Postimplementering af teknologi i den offentlige forvaltning".
Det er en afhandling, jeg selv spiller en mindre rolle i, som en del af det "empiriske grundlag"

Tirsdag den 21. skal Morten så forsvare den på CBS, og jeg skal da hen og høre om det går godt. Man har jo trods alt ikke været tæt på processen i mere end 2 år uden at føle, man har et vist medansvar.
Han skulle jo nødigt stå helt alene, så hvis professorerne er for hårde ved ham, må jeg jo kaste noget efter dem fra tilhørerpladserne.
For øvrigt kan det varmt anbefales at slå pjalterne sammen med en højere læreanstalt om et forskningsprojekt. Dagligdagens hekticitet gør jo, at man ikke har tid til eftertanke og nytænkning. Så er det netop dejligt, men besøg af én, der bruger tid på at sætte sig ind i et fagområde, og dernæst bruger tid på at stille alternativer op og stille "fjollede" spørgsmål om det virkelig er
den måde man skal arbejde på.
Provokerende!
Provokerende dejligt!
Nu er der så lagt op til en times drøftelse og forsvar af afhandlingen, og der vil ikke blive sparet på akademiske udtryk!
Det kan jeg godt love!
Skal man kritisere formen, er det sprogbrugen. Ikke at der tales fagsprog. Det er helt nødvendigt. Men der er også mange passager, hvor man ville formidle budskabet bedre - eller i hvert fald bredere - ved
ikke at bruge fagsprog. Fagsprog er kun godt der, hvor vi mangler tilstrækkeligt præcise udtryk i almindeligt dansk.
Ja, dansk. Den er faktisk skrevet på dansk, og ikke engelsk. Efterhånden ganske bemærkelsesværdigt.
Man må næsten sige forfriskende dejligt.