Den anden verden
Tuesday, February 27. 2007
Second Life
Jeg er jo noget i tvivl om bæredygtigheden i Second Life.
Det udråbes jo til at have en stor fremtid.
Foreløbig er der 4.000.000 deltagere i Second Life og 8.000.000 i World of Warcraft. Men tallene er kraftigt stigende. Især brugere fra Holland og USA spurter frem.
Det er klart, at der er store penge i det - men kun for ganske få personer. For langt de fleste, er det et "forbrugsgode" der koster kassen.
Det er ikke for at tjene penge, at folk strømmer til. Det er for at deltage i et større fællesskab.
Det får man også, men er det et fællesskab, der er bæredygtigt på længere sigt?
Der er ikke nogen, jeg har talt med i Second Life, der træffer deres "rigtige" venner i Second Life. Det er to helt adskilte verdener.
Trackbacks
Trackback specific URI for this entry
No Trackbacks
Comments
Display comments as
(Linear | Threaded)
OK - det var sådan set en god tema-aften. Men som det så ofte er med tema-aftner, sidder jeg tilbage med fornemmelsen af, at vi alligevel ikke helt kom i dybden med tingene.
Ikke helt fik fat i det, der for alvor fascinerer.
Det gode var de interviews, der viste os hvem "heltene" i EVE og SL er. Hvad tænker de, hvad ser de i online-spillene og hvordan vurderer de fremtiden.
Det sidste indslag om afhængighed af nettet var også godt. Det er en overset kendsgerning, at flere og flere bliver afhængige.
Men jeg savnede en mere tæt beskrivelse af koblingen mellem online-spillet og vores egen forestillingsevne.
Det står i hvert fald helt klart for mig, at det er vores egen forestillingsevne, der er bærende. Man lever sig ind i spillet. Som én af de interviewede sagde. "Man konstarer ikke at der er en tiger på skærmen, man konstaterer, at *der kommer en tiger!*".
Der er stor forskel.
Jeg mindes de gode gamle dage, hvor man ikke havde grafiske skærme men kun linier med bogstaver.
jeg stiftede bekendstskab med et spil, der hed NetHack. Det findes faktisk stadig. En D&D baseret historie, hvor man også er overladt 100% til egen forestillingsevne.
Det var faktisk meget interessant.
Min fantasi og forestillingsevne er det, der bringer SL videre.
Ikke helt fik fat i det, der for alvor fascinerer.
Det gode var de interviews, der viste os hvem "heltene" i EVE og SL er. Hvad tænker de, hvad ser de i online-spillene og hvordan vurderer de fremtiden.
Det sidste indslag om afhængighed af nettet var også godt. Det er en overset kendsgerning, at flere og flere bliver afhængige.
Men jeg savnede en mere tæt beskrivelse af koblingen mellem online-spillet og vores egen forestillingsevne.
Det står i hvert fald helt klart for mig, at det er vores egen forestillingsevne, der er bærende. Man lever sig ind i spillet. Som én af de interviewede sagde. "Man konstarer ikke at der er en tiger på skærmen, man konstaterer, at *der kommer en tiger!*".
Der er stor forskel.
Jeg mindes de gode gamle dage, hvor man ikke havde grafiske skærme men kun linier med bogstaver.
jeg stiftede bekendstskab med et spil, der hed NetHack. Det findes faktisk stadig. En D&D baseret historie, hvor man også er overladt 100% til egen forestillingsevne.
Det var faktisk meget interessant.
Min fantasi og forestillingsevne er det, der bringer SL videre.
Comment (1)
